Poul Erling Rolf Schroeder (1. marts 1904 på Frederiksberg – 17. oktober 1989) var en dansk skuespiller og sceneinstruktør. Poul Erling Rolf Schroeder, skuespiller, var søn af arkitekt Rolf Schroeder (16-11-1872 - 28-08-1948) og hustru Alma Ellen Eickhoff (29-05-1876 - 01-02-1959). Han blev student i 1923 fra Birkerød og blev cand. phil i 1924. Han gennemgik Det Kongelige Teaters Elevskole 1923-25, var på studierejser til Paris, London, Berlin, New York, Leningrad og Moska og debuterede på Det kgl. Teater i 1925 som student Kayser i "Rescencenten og Dyret". Han blev fastansat og var på teatret indtil 1927. Derefter var han tilknyttet forskellige teatre, bl.a. Århus Teater 1927-1929 indtil han i årene 1930-1933 vendte tilbage til Det Kongelige Teater. I årene 1933-36 var han ved Det ny Teater og kom i 1936 til Dagmarteatret. Op til 1938 arbejdede han på flere forskellige københavnske teatre, hvorefter han i 1938 tog til London, hvor han optrådte på Duke of York's Theatre i forestillingen "Three blind mice", ligesom han i 1940 gav gæstespil på Centralteatret i Oslo. Sammen med Rita Gebuhr havde han i 1950 rollerne som Gaylord og Magnolia på Nørrebros Teater dog uden at det blev den kæmpesucces der var lagt op til. I årene 1943-47 og 1950-53 var han direktør for Riddersalen. Det var i den periode, at han fik øje på Dirch Passers talent, da ingen andre kunne. Han skaffede ham en rolle i "Seks kammerater" i 1946. Fra 1953-56 var han direktør for Apolloteatret. Han spillede Aladdin og Prinsen i "Der var engang" og havde successer i "Hamlet" på Århus Teater - i "18 år" på Det kgl. Teater - i "De tre Musketerer" på Det ny Teater og i "Laser og Pjalter" på Riddersalen. Hans mest roste præstation er rollen som livskunstneren Joe i "Livet er jo dejligt", men også i roller som Danilo i "Den glade Enke" og Gavin Stevens i "Messe for en skøge" gav ham succes. Han havde en sjælden evne til at gennemskue talent. Kunstnerinder som Susse Wold, Lone Hertz og Bodil Udsen har meget at takke Erling Schroeder for. Også Ghita Nørby har han hjulpet frem i rampelyset, da hun i 1960 fik sit kunstneriske gennembrud i "En duft af honning". Det var under sin første periode som direktør på Riddersalen at han begyndte som sceneinstruktør. En af sine største bedrifter som iscenesætter fik han i 1957 med "Lang Dags Rejse Mod Nat" og i årene indtil 1975 virkede han som sceneinstruktør især hos Peer Gregaard på Det ny Teater. I 1982 lavede han et oneman-show på Riddersalen, hvor han fortalte sine erindringer under titlen "Fra drøm til drøm", der blev optaget og senere udsendt på tv. På TV spillede han bl.a. højesteretssagføreren i "Ka' De li' Østers". Han spillede Weyse i filmen "Jeg har elsket og levet". Sammen med Lilian Ellis sang han Børge Müllers og Kai Normann Andersens "Alle går rundt og forelsker sig" i filmen af samme navn. Erling Schroeder medvirkede også i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" fra 1957. Ved siden af sin instruktørgerning var han også antikvitetshandler.