Lone Lindorff gennemførte en husholdningsuddannelse inden hun blev uddannet på The Bristol Old Vic Theatre School i England 1957-59. Hun debuterede som 21-årig i "Ung Vrede" i Århus, instrueret af hendes mor skuespillerinden Bodil Lindorff. I løbet af 1960'erne og 1970'erne fik hun mange spændende roller på en lang række scener i Danmark - i revyer og på Riddersalen over engelske komedier til ny dansk dramatik bl.a. Ulla Ryums "Myterne". Hun var i 1970erne stærkt engageret i politisk teater og tilhørte 1969 til 1974 Fiolteatrets faste trup, hvor hun spillede kvindesags-, debat- og brugsteater, bl.a. "Vi er alle i samme båd". Hun medvirkede i forestillingen "Frændeløs" på Gladsaxe Teater og havde desuden roller i TV-teater-forestillinger som "Bernardas Hus" og i flere spillefilm. I 1972 modtog hun en Bodil for bedste birolle i "Man sku' være noget ved musikken". Til væsentlige opgaver i hendes filmkarriere hører desuden "Den Forsvundne Fuldmægtig", "Zappa", "Tro, Håb og Kærlighed" og "Åndernes Hus" fra 1993. Siden har hun kastet sig over udfordringer som billedkunstner og udstillet collager, akryl- og oliebilleder i Cobra-rummet ved Sofienholm, ligesom hun har været en aktiv børnebogsforfatter. Desuden driver hun forretningen "Center for Teater og Dramatik", hvorfra hun sælger sin ekspertise som foredragsholder, dramatiker og instruktør. Hun har også skrevet filmmanuskripter og var i en periode redaktør af bladet "Skuespilleren". Hun sad i redaktionen, da LOs mediepulje i 1994 sponserede en række TV-eksperimenter på Kanal Danmark, og i en årrække har hun instrueret revyen i Carlsbergs Teaterforening. Hun er gift med arkitekt, forfatter, tegner og billedkunstner Hans Ovesen.