Inge Ketti (født 1. august 1923 i København, død 24. oktober 2012) var en dansk skuespillerinde. Inge Ketti, skuespiller, startede som artist og danserinde og kom derefter i årene 1951-54 på tre års elevskole på Folketeatret og Det ny Teater. Hun havde en sensationel debut i 1951 på Alle Scenen i "Adeles dyder". Efter elevskolen blev hun fra 1954 knyttet til Det ny Teater, hvor hun havde roller i "Heksejagt", "Det lille Tehus", "Man kan aldrig vide", "Toreadorvalsen" samt "Jul i Købmandsgaarden". I de to sidstnævnte forestillinger havde hun roller i flere sæsoner. Siden arbejdede hun free-lance, bl.a. med engagementer på Frederiksberg Teater, Allé-Scenen og på diverse turnéer. Hun spillede fortrinsvis lystspil- og karakterroller og med sin charme og udstråling leverede hun solide birollepræstationer. Desuden medvirkede Inge Ketti i cabaret og optrådte 1948, 1952 og 1963 i Cirkusrevyen og 1957 i Tivolirevyen. I 1974 udbød hun sig i annoncer i de store dagblade til salg for sommeren som revyskuespillerinde. Det gav hende presseomtale, men ikke et come-back. Hun havde især i 1950erne og 1960erne en del filmroller, hvor hun ofte spillede stuepige. I filmen "Mord for åbent tæppe" lagde hun stemme til Lise la Cour. Hun medvirkede også i flere hørespil og en del børneudsendelser på tv, ligesom hun indtalte tekster og havde opgaver med eftersynkronisering af spillefilm, tegnefilm, dukke-film og julekalendere. Hun huskes stadig mest - af lidt yngre generationer, som den "Milanesiske Nattergal", Bianca Castafiore, på en serie Tintin- plader og –bånd fra 1970’erne. Inge Ketti var gift med skuespillerkollegaen Jørn Rose.