interviews og backstage anekdoter er holdt i kaotiske håndholdte overeksponerede 16mm optagelser, indendørskoncerter er filmet i flotte, kontrastfyldte 35mm billeder, og de storslåede udendørs stadionsekvenser er holdt i farvemættet technicolor. Farveoptagelserne er iøvrigt skudt af ingen ringere end Blade Runner-fotografen Jordan Cronenweth. Det skal medgives, at det er yderst heldigt, at focus er lagt på koncerterne og ikke på snakkescener med U2. Et enkelt gru-eksempel: Bassisten Adam Clayton ved en bardisk: "There are people who would say that you shouldn’t mix music and politics or sport and politics or whatever..." (lang tænkepause) "But I think that’s kind of bullshit". Men hvad gruppen ikke har i verbal kunnen, har de i musikken og Bonos vokalistiske magi. Oplev Where the Streets have no Name for fuld udblæsning på Sun Devil stadion - så er også du overbevist.